Menu

Galten piger til DBU u14 regionsstævne med Region Midt holdet

image Fra venstre Hannah Torp og Mascha Rygaard Henriksen
Michael Torp
10. november 2019 kl. 21:55

I weekenden den 9-10. november var Hannah Torp og Mascha Rygaard Henriksen til regionsstævne i Ikast, hvor DBU Jyllands tre regioner mødtes og udfordrede hinanden. Pigerne fra Region Midt skulle i løbet af weekenden spille fire kampe mod de andre regioner i Stadomen i Ikast, som er en stor overdækket kunstgræsbane.

Det var tilmed første gang, at pigerne var iklædt rigtige DBU spilledragter, så der var stor stolthed at spore hos både spillere og forældre, og DBU var flinke til at lade talenterne fotografere.

Pigerne leverede en flot præstation og resultatmæssigt gik det også godt for pigernes hold, som vandt tre kampe og spillede en enkelt uafgjort.

Pigerne havde en uforglemmelig oplevelse sammen med en masse søde og dygtige fodboldspillere og trænere.