Menu

Fortjent hjemmesejr til GFS senior damer

image
Johan Tams
23. april 2019 kl. 00:15

Første sejr til GFS senior damer

2. påskedag spillede GFS fodbold dame senior første hjemme kamp mod Silkeborg Q. GFS startede kampen lidt nervøst og Silkeborg Q kom frem til en del løse chancer, som dog ikke gav resultat i starten af kampen. Midtvejs i første halvleg svigtede offside kaldet og Silkeborg slap igennem og kom foran 1-0. Men GFS pigerne gav ikke op og kæmpede sig tilbage i kampen og lagde et godt pres. Kort før pausen gav presset bonus da Binia Kohlepp slap igennem og loppede bolden ind i kassen til 1-1 som blev stilling ved pausen.

Anden halvleg var knap begyndt inden GFS hurtigt fik vendt det hele på hovedet med to hurtige mål. Maria Windahl på en flot langskud til 2-1 og Maja Reiche til 3-1. Resten af kampen blev en taktisk affære hvor GFS lukkede af i bagkæden og målmand Jackie Christoffersen havde ikke meget at lave. Ros til GFS' forsvar for en god anden halvleg. Kort før tid spillede GFS hurtigt 1-2 spil omkring Silkeborg Q's forsvar og Maria Windahl slap igennem og kunne score sit andet mål til slut resultatet 4-1.

En fortjent hjemme sejr til GFS pigerne.