Menu

U12/U13 piger hjælp VSK Århus 3F holdet til sejr

image VSK Århus 3F damerne vandt 4-0 over Odense Q
Jakob Bonde Lauritsen
24. september 2017 kl. 19:09

På en skøn sensommeraften var 15 af Galtens fantastiske U12/U13-piger torsdag på tur til Aarhus for at være boldpiger i 3F-ligakampen mellem VSK Aarhus og Odense Q.

Aftenen bød, ud over en solbeskinnet aften, på en 4-0-sejr til VSK over Odens Q - samt på autografer og billeder med VSK-spillerne, heriblandt landsholdsspiller Stine Ballisager og Laura Østergaard, der selv har spillet i Galten FS.

Pigerne blev inden kampen vartet op med pommesfrites og sodavand af Julie Dahl fra VSK-truppen. Højt var humøret da pigerne langt over sengetid trillede hjem til Galten-Skovby fulde af oplevelser.

Er du pige fra årgang 2005/2006 og vil du også gerne være en del af det fantastiske sammenhold, så kontakt os på gfspiger@gmail.com

Følg også pigerne på Instagram under #gfspiger.